WINE DINER at ATELIER 1B Copenhagen le 21 february 2015 philippe cambie and Walker Bay

Dobbelt Winemakers Dinner i Atelier 1B – 21/2 kl. 19.00     [EV150221]            1.250,00 DKK

Rasmus_leck_foto

 

 

 

 

Det er med stor fornøjelse, vi hermed kan invitere til dobbelt Winemakers Dinner lørdag den 21. februar et helt nyt og helt usædvanlig sted i hjertet af København.

 

Anledningen er, at den mægtige Philippe Cambie – Robert Parkers mister 100 point og den ukronede konge af Chateauneuf-du-Pape – for første gang i årevis vover sig op i en flyvemaskine, og stikker nordpå for at deltage i Løgismoses jubilæumsfest på Børsen.

Vi kvitterer ved at invitere til en helt særlig middag sammen med kongen af Grenache, og ikke nok med det: For at det hele ikke skal svulme over i saftige og potente vine fra Côtes du Rhône, har vi overtalt Carolyn Martin fra Walker Bay i Sydafrika til at komme og levere et veloplagt forspil i form af helt friske og gnistrende rene hvidvine.

Altså to diametrale modsætninger som mødes og forhåbentlig tilfører hinanden ny energi og bidrager til, at dette måltid denne lørdag aften bliver sublimt.

Det bliver den unge og supertalentfulde kok Rasmus Leck Fischer, som byder op til gastronomisk dans. Rasmus er udlært fra Søllerød Kro. Han har været kok på den 3-stjernede Michelin restaurant Martin Berasetegui i San Sebastian og souschef på Dragsholm Slot og sideløbende med det, har han været en af drivkræfterne bag konceptet Na.Cl. showcooking, der i flere år har begejstret med kreativ og underholdende gastronomi ved pop-up events i ind og udland.

Sidste fredag åbnede han sammen med sin mor ”Atelier 1B” ved Kultorvet med ambitioner om at skabe kreativ gastronomisk legeplads, og lørdag den 21. februar skal vi opleve om konceptet holder.

Der bliver modtagelse midt på Frederiksborggade og herefter har vi genopfundet elevatorpigen, som fører gæsterne i det tidlige trykkeri og herefter går det løs. Der bliver indledende snacks og hvidvin fra Creation og herefter går vi til langbords midt i det arbejdende køkken for at nyde en menu rundet af Buelugastør, lammehjerte, svinebryst, oksebryst og ost. Undervejs vil Carolyn og Philippe fortælle om deres projekt og deres vine, og når det hele er ved at være forbi er der kaffe og lidt søde til at falde ned på.

Hvad: Dobbelt Winemakers Dinner med Phlilippe Cambie og Carolyn Martin orkestreret af kokken Rasmus Leck Fischer. Snacks fulgt af 5 en retters menu, kaffe og lidt sødt, og undervejs en hel del vin – mindst 8 forskellige.

Hvor: Atelier 1B, Frederikborggade 1B lige ved Kultorvet

Hvornår: Lørdag den 21. februar 2015 kl. 19.00

Pris: 1.250 kr.

Din kvittering/ordrebekræftelse fungerer som adgangstegn

2015-01-10-13.14.38-480x210Menu:

Små snacks i form af rødvins-grissini med Duroc skinke, løgchips med eddike og dild samt sprødstegt kyllingeskind med kold bearnaise

2014 Sauvignon/Semillon Walker Bay – Creation Wines

2014 Viognier Walker Bay – Creation Wines

Trækulsrøget Belugastør med brunet jordskokkesmør og belugacaviar

2013 Art of Creation Chardonnay Walker Bay – Creation Wines

Tartar af lammehjerte med små syltede majroer og tørrede solbær

2012 Côtes du Rhône – Halos de Jupiter

-Braiseret Svinebryst med sneglevinaigrette, spanske mandler, stegt brød og persille

2010 Rasteau – Halos de Jupiter

2010 Gigondas – Halos de Jupiter

Glaseret oksebryst med brændte løg, røget marv, merlot-eddike og estragon

2011 Châteauneuf-du-Pape – Halos de Jupiter

Havreflager med Brillat Savarin olivenolie og trøffel

2011 Châteauneuf-du-Pape « Adrastee » – Halos de Jupiter

-Kaffe med lidt sødt og ekstra godt til at gå hjem på

Tilføj til kurv

Indkøbskurv

Indkøbskurven er tom

Gå til kasse

Hurtig søgning

Soumettre

Avanceret søgning  Information           Betingelser for handel via internettet

Beskyttelse af personlige informationer   Fødevarestyrelsens smiley-rapporter

Kontakt os

LØGISMOSE VIN, MAD OG DELIKATESSER – Nordre Toldbod 16 – 1259 København K

 

 

 

Laisser un commentaire

Votre adresse de messagerie ne sera pas publiée. Les champs obligatoires sont indiqués avec *

Vous pouvez utiliser ces balises et attributs HTML : <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>